Arktisk tang
I Grønland forekommer der ca. 200 arter af marine, fastsiddende havalger. Nogle af arterne er store, flerårige brunalger, som forekommer i tidevandszonen eller altid vanddækkede. De store brunalger kan udnyttes kommer-cielt, og artiklen giver en oversigt over de vigtigste faktorer, der spiller en rolle for udviklingen af samfund med høj biomasse, lidt om arterne samt potentialet for udnyttelse i Grønland.
Foto: Per Dolmer
Forekomst
af en veludviklet vegetation af flerårige brun-alger i tidevandszonen
langs Grønlands vestkyst er stærkt afhængig af de ydre
kår. Hvis kysten ikke er udsat for kraftigt bølgepåvirkning
samt beskyttet mod storisens afslidende virkning, vil der de fleste steder
kunne findes et samfund, som øverst består af Blæretang
(Fucus vesiculo-sus) med de karakteristiske, parvist stillede
blærer. Dernæst følger Buletang (Ascophyllum nodosum),
som har båndformede løv med enkeltvise blærer, og i
området omkring lavvandslinien følger Langfrugtet Klørtang
(Fucus evanescens), som ligner Blæretang, men den mangler
blærer og har lange, noget opsvulmede skudspidser, som indeholder
formeringsorganerne. Planterne, især Buletang, kan opnå en
betydelig alder (> 10 år). De store planter kræver et stabilt
underlag som klippe eller klippeblokke at sidde fast på udover begrænset
eksponering og erodering. Der må heller ikke være for meget
sediment fra store elvudløb. Sedimentet lægger en hinde på
planter og sub-strat, samt nedsætter lysets gennemtrængelighed
i vandet.
Foto: Ole Hertz
Storisens
effekt i det sydvestlige Grønland er meget varierende. Der, hvor
storisen kan presses op på kysten, kan de ovenfor nævnte planter
stadig findes spredt, men tydeligt som afslidte eksemplarer, eller hvor
påvirkningen er mere markant, findes planterne kun i klipperevner
og sprækker, eller de er helt forsvundet som ved yderkysten af Kap
Farvel - det sydligste punkt i Grønland.
Foto: Ole Hertz
I
et par meters dybde, hvor storisens eroderende effekt ikke er til stede,
begynder der at optræde nogle meget typiske flerårige brunalger.
De fleste af disse tilhører bladtang-ordenen (Laminariales), og
de er alle karakteristiske ved at have nogle rodlignende strukturer, som
hæfter dem fast til underlaget, og en stilk, som går over
i et blad. Mellem stilken og bladet findes en vækstzone, som sørger
for dannelse af bladet samt længde- og tykkelsesforøgelse
af stilken. En enkelt af arterne i denne zone kan blive op til 10 m lang.
Det er Langstilket Bladtang (Laminaria longicruris), hvoraf stilken
kan udgøre mere end halvdelen. Andre vigtige arter i dybder fra
2-3 m og ned til ca. 15 m er Sukkertang (Laminaria saccharina),
som har et udelt blad uden midtribbe; desuden Hultang (Agarum clathratum),
som har en midtribbe og et blad forsynet med huller. Mere sjældent
forekommer Laminaria solidungula, som adskiller sig fra andre
arter af Laminaria ved at den hæfter sig fast ved hjælp
af en skive – ikke rodlignende strukturer. Især i områder
med god vandudskiftning finder der også store bestande af Vingetang
(Alaria esculenta). Den er karakteristisk ved, at formeringsorganerne
dannes fra særlige blade, der vokser ud fra stilken. Disse blade
kan have et meget forskelligt udseende, og de har givet anledning til
diskussion om, hvor mange arter af Vingetang, der findes ved Grønlands
kyster. De store planters stilke eller de ældre dele af bladene
er ofte bevokset med mindre alger, hvis betydelige skønhed afslører
sig i mikroskopet. Dette samfund af store brunalger findes ned til en
dybde, hvor der er ca. 1% tilbage af lyset ved overfladen. Hvis der forekommer
mange søpindsvin kan algerne være græsset fuldstændigt
ned.
Foto: Per Dolmer
Hvorfor
er denne vegetation kommercielt interessant? Brunalgerne indeholder en
række forskellige mineraler og vitaminer samt ofte relativt store
mængder af jod. Det gør dem velegnede til ernæring
for både mennesker og dyr. I relation til grønlandske forhold
er det mere interessant, at planterne kan bruges som foder til dyr, og
de er særligt velegnede som fårefoder. Tangmel er tørret
og formalet Buletang, som indeholder 10-20% vand. Norske under-søgelser
har vist, at dette produkt kan erstatte op til 25% af vinterfoderet uden
at det går ud over slagtevægt, uldproduktion og fårenes
fertilitet.
Foto: Agnes Mols Mortensen